menu






En gang en stolt og særdeles medlemsrig lystfiskerforeing, og som var den lystfiskerforening man bareskulle være medlem af, hvis man havde fået ”fisk på hjernen”.

Foreningen blev startet i 1937, og i de første 45 år lejede foreningen sig ind forskellige steder i Odense. Men i starten af 80’erne blev der taget initiativ til at bygge klubhuset på Mejerivej 3 i Dalum, og der har DL holdt til lige siden. Et fantastisk hus hvor der er afholdt rigtig mange kurser, hvor mange lystfisker legender har været forbi, og et hus hvor der har været afholdt mange gode fester gennem årene.

Næsten 900 medlemmer har foreningen været oppe på, der har været en kæmpe stor juniorafdeling, en dameafdeling, og der har virkeligt været lystfiskerliv og glade dage i huset.

I de senere år har det været noget udfordrende at holde foreningen kørende med de mange og gode frivillige kræfter der skal bruges, og derfor er Dalum Lystfiskerforening i år fusioneret med Odense Sportsfisker Klub (OSK), for at vi sammen har mulighed for at være et godt, stærkt, og vigtigt lystfisker
tilbud til alle der har lystfiskeriet og naturen som interesse.

Vi (nu OSK) har dog stadig rådighed over fluebinderlokalet samt mødelokale og arkiv på 1. salen i klubhuset, men selve huset, og driften af dette, er overdraget til Dalum Hallen.

Så har du interesse i at være med i sjove og givende lystfisker fællesskaber, er vild med at fange fisk,
så meld dig ind i OSK – få mere info her